Løbesod opstår ved for lav forbrændingstemperatur og/eller vådt træ. Du kan selv måle fugtigheden i træet, og du kan købe en fugtighedsmåler i de fleste byggemarkeder.
For lav forbrændingstemperatur opstår, fordi der ikke tilføres tilstrækkeligt med primær luft under optændingsfasen til brændkammeret i forhold til mængden af træ.
Løbesod giver stor risiko for skorstensbrand og genkendes som en brun, klæbrig belægning. Har du brug for hjælp til at komme det til livs, kan du få råd og vejledning hos din skorstensfejer eller lokale forhandler.
Det er rigtig vigtigt, at du får gang i bålet i din brændeovn fra start af for at opnå den optimale forbrænding, så du får mest varme ud af dit brænde.