"Tørre" facts om brænde

Før du anvender dit brænde, er det vigtigt, at brændet næsten er helt tørt; og har en fugtighed på 12-20 %.

En opbevaring af brændet over to vintre skulle give brændet den rette tørhed på mellem 12-20 %. På den måde får du en ren forbrænding med klare flammer, og du undgår sod i skorstenen samt forurening fra brændeovnen.

De fleste træsorter fungerer ganske glimrende som brænde. Der er dog forskel på bl.a. pris og brændværdi, de enkelte sorter imellem. På denne side kan du læse om forskellige træsorter og deres egenskaber.



Bøgetræ


Hård træsort, der kræver en høj temperatur, før det antænder. Belønningen er dog en dejlig varme og masser af stemningsfulde gløder. Bøg brænder tilmed længe og er derfor ideelt til de lange, kolde vinterdage.

Bøg er ideelt brænde.

                            
Egetræ

Hård træsort, der kræver en høj temperatur, før det fænger an. Men når først ilden får fat, er det det hele værd. En dejlig varme spreder sig i rummet, og bliver fulgt til dørs af hyggelige gløder og en vellysstig knitren. 

Eg har en lang brænde- og glødetid. 

Birketræ 

Blød træsort, der fænger let og varmer godt. Det brænder uden en lyd, og udvikler ikke meget røg og ikke så mange gløder. Til gengæld brænder det med en flot flamme og dufter helt vidunderligt. Gælder også linde- og kastanietræ. 

Birk egner sig bedst til op- og genantænding. 

Fyrretræ

Blød træsort, der er særdeles let at få ild i og derfor godt at tænde op med. Fyr brænder med en fantastisk, lysende flamme og giver kun få gløder. Gælder også gran. 

Fyr er godt til optænding, men afbrænder hurtigt. 

Luk: Om Strandgaard Brænde Læs: Om Strangaard Brænde
Firewood

Mindre brænde. Mere tid.

Med Autopilot passer brændeovnen sig selv og udnytter træet op til 40%* bedre . Det giver mere tid til hygge.

Se video

Om HWAM

HWAM A/S producerer
brændeovne i høj kvalitet og kendetegnes ved sin luftregulerende Autopilot. 

Find forhandler

HWAM har et bredt net af forhandlere, og de er alle uddannet på HWAM Academy. Det sikrer dig en optimal rådgivning omkring din nye HWAM brændeovn.   

Find forhandler

Katalog

Vores nyeste katalog præsenterer på indbydende vis sortimentet af brændeovne og tilbehør fra HWAM.


Læs og download