"Tørre" facts om brænde

Før du anvender dit brænde, er det vigtigt, at brændet næsten er helt tørt; og har en fugtighed på max 20 %.

En opbevaring af brændet over to vintre skulle give brændet den rette tørhed på max 20 %. På den måde får du en ren forbrænding med klare flammer, og du undgår sod i skorstenen samt forurening fra brændeovnen.

De fleste træsorter fungerer ganske glimrende som brænde. Der er dog forskel på bl.a. pris og brændværdi, de enkelte sorter imellem. På denne side kan du læse om forskellige træsorter og deres egenskaber.



Bøgetræ


Hård træsort, der kræver en høj temperatur, før det antænder. Belønningen er dog en dejlig varme og masser af stemningsfulde gløder. Bøg brænder tilmed længe og er derfor ideelt til de lange, kolde vinterdage.

Bøg er ideelt brænde.

                            
Egetræ

Hård træsort, der kræver en høj temperatur, før det fænger an. Men når først ilden får fat, er det det hele værd. En dejlig varme spreder sig i rummet, og bliver fulgt til dørs af hyggelige gløder og en vellysstig knitren. 

Eg har en lang brænde- og glødetid. 

Birketræ 

Blød træsort, der fænger let og varmer godt. Det brænder uden en lyd, og udvikler ikke meget røg og ikke så mange gløder. Til gengæld brænder det med en flot flamme og dufter helt vidunderligt. Gælder også linde- og kastanietræ. 

Birk egner sig bedst til op- og genantænding. 

Fyrretræ

Blød træsort, der er særdeles let at få ild i og derfor godt at tænde op med. Fyr brænder med en fantastisk, lysende flamme og giver kun få gløder. Gælder også gran. 

Fyr er godt til optænding, men afbrænder hurtigt. 

Cookiepolitik

Hos HWAM A/S anvender vi cookies på hwam.dk. Cookies giver os information om hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os så vi kan give dig så god en oplevelse som muligt, når du er på besøg her.

Vi bruger primært vores cookies til trafikmåling. Denne information deles med 3. part.
Du kan læse mere om vores cookies her

OK