HWAM - en grønnere brændeovn
Du kan med god samvittighed fyre op i en HWAM brændeovn. Afbrænding af træ er nemlig en CO2-neutral proces. Det vil sige, at der ikke tilføres mere CO2 til det globale kredsløb. Det, der er opfanget i træet, bliver blot sluppet fri igen, og træet frigiver samme mængde, som hvis det på naturlig vis ligger og forgår i skovbunden.
Den største miljørisiko forekommer dog ved, at du fyrer forkert i din brændeovn. Det har vi styr på! Det er nemlig meget nemt at opnå en optimal forbrænding med en HWAM brændeovn. Du skal blot anvende den rette mængde tørt træ, så sørger HWAMs Autopilot for en konstant optimal lufttilførsel og forbrænding. Nemt og bekvemt og frem for alt skånsomt for miljøet. Det forpligter jo trods alt, når vi siger: HWAM – intelligent heat.
HWAM Svanemærkning
Hos HWAM benytter vi den nordiske miljøcertificering: Svanemærket. Det forpligter os hele tiden til at gøre vores brændeovne mere effektive og skånsomme.
Autopiloten fra HWAM er et godt eksempel på en sådan forpligtelse og effektivitet.
Autopiloten fra HWAM er en lille fjeder, der automatisk regulerer lufttilførslen til forbrændingen og som gør, at brændeovnen udnytter træet op til 40 % bedre i forhold til en HWAM brændeovn uden Autopilot . Den renere forbrænding giver en minimal miljøbelastning og er derfor skånsom mod miljøet; både i form af mindre ressourceforbrug, men også i form af mindre røg og færre partikler.
Alle HWAM brændeovne er udstyret med autopiloten , der gør, at du kan fyre op i din brændeovn med grøn samvittighed. Autopiloten er testet, dokumenteret og patenteret under navnet HWAM automatic TM .
