Ny tidløs HWAM-brændeovn

Enkelt nordisk design indrammer den urgamle hygge om bålet i ny brændeovn fra HWAM

HWAM lancerer nu et nyt, flot medlem af familien: HWAM 4500. Det er en stilfuld og miljøvenlig brændeovn, der står flot, og som passer ind overalt i boligen. En fornem skulptur i stuen og et behageligt møbel, der inviterer til hygge med ekstra indsyn til ilden gennem glas i flere vinkler.

Designerne bag den nye ovn, Henrik Sørig Thomsen og Tobias Jacobsen, har skabt en enkel form, som signalerer stilren klasse. Brændeovnen er afrundet i siderne, nem at håndtere og nem at rengøre.

Brændeovn med god samvittighed

Bag det smukke ydre gemmer HWAM 4500 på teknikkerne Autopilot™ eller Autopilot IHS™. De sikrer, at brændet udnyttes optimalt til glæde for både husets beboere og miljøet. Den nye teknik, Autopilot IHS™  giver op til 50% mere varme af det samme brænde på en miljøvenlig måde i forhold til brændeovne uden funktionen.

Design din egen HWAM 4500

Serien består af fire forskellige HWAM 4500-modeller med enten moderne eller klassisk låge.

Flere af modellerne kan beklædes med fedtsten eller sandsten i farverne Grå eller Tobacco. Det skaber et udtryk i tråd med tidens trend, der bringer naturens unikke finesser med indenfor i boligen. De højeste modeller har et varmemagasin, som kan fyldes med varmelagringssten. Stenene optager varmen og afgiver den automatisk lidt efter lidt, selv når flammerne er brændt ud.

Dansk håndværk i mere end 40 år

HWAM er en 100 % dansk, familieejet virksomhed, der i over 40 år har produceret brændeovne af høj kvalitet.

”Vi gør det nemt at fyre op og sprede varme og glæde. Du kan på forhånd bestemme, hvor varmt du vil have det i rummet, og når der skal nyt brænde på, får du besked via en enkel fjernbetjening. På den måde skåner du miljø og omverden,” forklarer Stefan Hvam Pedersen, administrerende direktør i HWAM A/S.

Alle vitale dele i HWAM brændeovne er produceret på familiens højteknologiske produktionsanlæg i Hørning ved Aarhus.


Sæt dit eget personlige præg på HWAM 4500 med fedtsten eller sandsten i farverne Grå eller Tobacco. Det rå naturlige look sætter kant på boligen, samtidig med at stenbeklædningen forlænger varmeeffekten. 



Find din nærmeste forhandler her 


Læs mere om HWAM 4500


Cookiepolitik

Hos HWAM A/S anvender vi cookies på hwam.dk. Cookies giver os information om hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os så vi kan give dig så god en oplevelse som muligt, når du er på besøg her.

Vi bruger primært vores cookies til trafikmåling. Denne information deles med 3. part.
Du kan læse mere om vores cookies her

OK